P-ACT - Physiotherapy informed by ACT

P-ACT behandlinger

P-ACT behandling er en evidensbaseret kombination af fysioterapi og kognitiv adfærdsterapi.

Behandlingerne giver dig redskaber til at skabe værdibaserede hverdagsstrategier, som giver dig overskud og glæde frem for smerter og spændinger.

P-act behandlinger er målrettet dig, der

  • er bevidst om at krop og sind hænger sammen.
  • godt ved, at dine smerter og spændinger er relateret til din hverdag og det, der sker omkring dig.
  • søger redskaber til at håndtere hverdagens og livet store og små udfordringer og ikke gider blive ved med at kæmpe med smerter, spændinger eller hovedpine.
  • selv vil sætte retningen og styre farten i dit liv – i det hele taget savner, at gøre tingene lidt mere på din egen måde.
  • holder af at gøre noget ved tingene frem for bare at snakke om dem.
  • er ambitiøs, både i dit arbejde og med dem omkring dig, men til tider glemmer dig selv lidt.
  • tager ansvar og præsterer, men ind i mellem savner lidt overskud og tid til at være dig.
  • søger en behandling, der virker både nu og i fremtiden.

Hør Chili fortælle om, hvordan hun slap af med sin hovedpine og fik overskud til at starte sin egen virksomhed.

”Det er ren arbejdsglæde, når man fagligt kan hjælpe sine patienter til øget livskvalitet og give dem redskaber, så det holder resten af livet.”

– Winnie, Fysioterapeuterne Østerbro

Smerte har domineret en stor del af mit liv

“I 2022 gik jeg ned med stress og startede ved psykolog, og eftersom jeg (også) havde problemer med ryggen, anbefalede psykologen at få en tid hos Winnie. Det gjorde jeg, men nok mest af høflighed. Jeg har været ved mindst 10 sikkert dygtige fysioterapeuter, før jeg kom her, og min tidligere erfaring var, at de gik frem efter et skema, når jeg præsenterede mine symptomer. 

Den fysiske evaluering af min krop var enormt grundig, og jeg oplevede for første gang, at det var hele mig, der blev kigget på, og ikke bare min ryg.

Jeg fik en diskusprolaps i 2014, da min søn var 2 år gammel. Den tog en del tid at komme over, og da jeg så fik min datter, fik jeg endnu en diskusprolaps. Frygten for de smerter, en diskusprolaps giver, var helt ulidelig. Jeg var så bange for min krop, bange for at det skulle ske igen – Jeg var nærmest bange for mig selv.

Det, at P-ACT behandlingen kommer hele vejen rundt om både stress, angst og de fysiske smerter har gjort, at jeg i dag er smertefri og har det godt.”

Marianne Munch Berg, Cand.mag. i Idehistorie

P-ACT behandlinger til børn, unge, voksne og familier

Børnelæge Karen Tilma udtaler om P-ACT behandlinger målrettet børn:

”Som børnelæge er fokus på hele barnet og dets familie afgørende. Jeg ser derfor den fysioterapeutiske tilgang med overbygning på det kognitive felt som en unik mulighed for ikke blot at løse fysiske vanskeligheder, men også en evt. psykogen overbygning – kort sagt fremme ”en sund sjæl i et sundt legeme”. I mit virke møder jeg mange børn med symptomer på f.eks. hovedpine, mavesmerter, smerter i bevægeapparatet, forskellige former for vejrtrækningsbesvær, søvnbesvær mm., som har en klar fysisk komponent, men ofte en psykogen overbygning.


Winnies faglighed – som udover en mangeårig fysioterapeutisk erfaring bygger på kognitiv adfærdsterapi efter ACT metoden – betyder, at børnene bliver mødt med et helhedssyn og dermed får en kompetent hjælp til både deres fysiske udfordringer og eventuelle psykogene komponent – en tilgang som ofte på kort tid fører til succes.”

Sussi Maria Oeftiger der er speciallæge i reumatologi, giver her sit perspektiv på ACT i fysioterapeutisk behandling. Der er gode grunde til, at hun ofte henviser en helt specifik gruppe af patienter til os:

”Min erfaring med fysioterapeuter i en efteruddannelse i ACT er, at de går tværfagligt til patienten. De patienter jeg henviser er ofte patienter med en psykisk overbygning og noget ´fear avoidance`, dvs. de tør ikke træne, de har ondt, og der er mange problemer ind over – også private problemer – og det er denne her form for fysioterapi meget med til at tage vare på. De resultater jeg ser med ACT-forløbene er, at patienterne kommer tilbage i deres normale hverdag, både privat, familiemæssigt og ikke mindst jobmæssigt. De patienter jeg har henvist til ACT-behandling er langtidssygemeldte patienter, som er gået helt i stå ved vanlig fysioterapi og er oftest dem, der profiterer ved denne form for behandling. Den kan være længerevarende, men den er klart mere effektiv.”

Hvad siger vores patienter?

De siger, at vi går et skridt ekstra – Både fagligt og i mødet med dem.

“Altså ærligt talt, tror jeg, jeg har været hos 10 fysioterapeuter før det her, og der er ikke nogen af dem, der har kunnet hjælpe mig med det her på den måde, som det her gjorde.”

(Marianne Munch Berg, 42, Cand.mag. i Idehistorie)