Specialiseret fysioterapi
Når du ikke gør tingene halvt
På klinikken er vi specialiseret i muskelskeletale problemer, herunder sportsskader. Sammen skaber vi et totaloverblik over dine gener, smerter og sammenhænge i dit bevægeapparat. I Specialiseret Fysioterapi er der tid til at komme i dybden og finde forklaringer og løsninger på de udfordringer, du har. Her får du en 360 graders undersøgelse, vurdering og behandling, hvor vi arbejder med både de store sammenhænge og de små detaljer, så dine naturlige bevægemønstre bliver genskabt og resultaterne bliver varige.
Specialiseret Fysioterapi er udkrystaliseringen af en bred vifte af efteruddannelser i fx Mulligan, McKenzie, ACT mv., mange års erfaring og en dedikeret faglighed. Behandlingskonceptet har erfaringsmæssigt vist sig overlegent i forhold til vanlig fysioterapi.
Der er sat en time af til 1. konsultation og efterfølgende konsultationer aftales til 45 minutter eller en time. Der kræves ikke henvisning fra lægen. Sygeforsikringen “danmark” yder tilskud.
Winnie Rasmussen, Klinikejer
“Under mit ophold hos Fysioterapeuterne Østerbro har jeg som læge fået et værdifuldt indblik i et fagligt stærkt og engageret team. Det har været særligt lærerigt at opleve, hvordan Winnie anvender en række specialiserede teknikker som McKenzie, Mulligan og den holistiske P-ACT-tilgang, og hvordan hun benytter det til at opnå mærkbare og synlige resultater for patienterne allerede under selve konsultationen. Jeg har oplevet, hvordan Winnie med sin solide faglige viden og tydelig passion for faget går langt for at hjælpe sine patienter. Samtidig formår hun at dele sin viden og erfaring med kollegerne og bidrage aktivt til det stærke faglige fællesskab i klinikken. Opholdet har givet mig en god forståelse for specialiseret fysioterapis vigtige rolle ifht. Vanlig fysioterapi i tværfaglig og helhedsorienteret patientbehandling.”
– Sara Chebli, Læge
Fra skadet og tæt på at opgive til Danmarksmester
Rasmus er cykelrytter og kom til os med knæsmerte og træningsudfordringer på bagkant af en træningskamp. Efter en grundig vurdering af hans skade valgte vi specialiseret muskelskeletal fysioterapi i behandlingen. Rasmus fik tre behandlinger og var allerede i gang med sin træning igen efter første behandling, så han bogstaveligt talt kom helt i mål med sin drøm.
“Efter en træning i bjergene fik jeg ondt i min ene knæhase. Jeg kunne efterfølgende køre et par cykelløb i starten af sæsonen, men bagefter blev smerterne mere intense og jeg kunne næsten ikke træne mere. Jeg gik til 3 forskellige fysioterapeuter, der sagde, at jeg havde fået overbelastning og skulle tage det meget med ro og fik et par øvelser. Dette hjalp ikke og jeg var næsten klar til at give cykelsæsonen op og ville stoppe med at træne for et stykke tid. Så kom jeg til Winnie og efter behandlingen kunne jeg træne smertefrit om eftermiddagen. Smerten kom lidt tilbage igen, men efter 3 behandlinger var det helt væk. Jeg havde mistet rigtig meget form pga. skaden, men den form har jeg efter 3 måneder hård træning fået tilbage og i søndags blev jeg Danmarksmester i U17 linjeløb!”
Jeg forventer resultater allerede fra den første behandling!
Camilla blev smertefri på 3 behandlinger
Jeg har i to år haft problemer med min ene knæhase. Det har givet en masse problemer ift. mit arbejde, hvor jeg stort set går eller står op hele vagten. Det begyndte at gøre så ondt til sidst, at jeg måtte tage smertestillende og arbejde i færre timer om ugen, da jeg ikke kunne holde til at gå i alt for lang tid ad gangen. Det har også tit givet problemer når jeg skulle ud at gå en tur eller bare stå op generelt.
Jeg har været hos flere læger og speciallæger, fået taget røntgenbilleder og været hos en anden fysioterapeut i et længere forløb. Dog uden held. De sagde alle, at der ikke var noget der kunne gøres ved det, udover at holde det i ro så det ikke blev overbelastet.
Jeg fik anbefalet at jeg skulle prøve at få en tid hos Winnie. Efter tre gange er der ingen smerter i knæet mere. Winnie havde en helt anden måde at tackle problemet på ift. de andre samt givet forklaringer undervejs, som var nemme at forstå. Jeg er rigtig glad for at jeg gav Winnie en chance, selvom jeg faktisk havde opgivet at gøre mere ved min knæhase.
Om din fysioterapeut
Med over 20 års erfaring og en solid omgang specialuddannelser i rygsækken behandler Winnie ikke kun ud fra en klinisk ekspertise, men også fra en dyb forståelse af, hvordan smerter og begrænsninger påvirker livskvaliteten og mulighederne for at opnå de mål, man drømmer om.