Kurset kan også bookes på +45 226 79045
Med dette stærke og tydelige afsæt bliver du i løbet af kurset rustet til at tage de skridt, der er vigtige for at nå dit mål. Du bliver en del af en gruppe, som føres igennem ACT modellen og træner sammen m.m., men det er hele tiden dig og din nordstjerne, der er i fokus undervejs.
Det kan være arbejdsrelaterede eller private anliggender, du ønsker at angribe på en ny måde – det væsentlige er, at du har lyst til at få bragt nye perspektiver og værktøjer i spil i forhold til det, du kommer med. Du vil højest sandsynligt opleve, at du får frigivet en masse energi undervejs, da det ofte er det, der sker, når vi finder ind til kernen af os selv og begynder at stå og gå i verden fra dette sted. Efter endt ACT kursus vil du føle dig langt bedre i stand til at være tro mod dig selv og dine værdier og ikke mindst til at indgå i gruppedynamikker på en ny og mere bevidst måde. Det vil både du og dine private og professionelle relationer kunne mærke og få gavn af.
Vi arbejder også med personalegrupper og samarbejdssituationer, så kontakt os gerne, hvis I på jeres arbejdsplads ønsker uddybende info om et evt. kursusforløb.
“Hele mit liv har jeg været optaget af at være perfektionistisk og behage andre mennesker – på bekostning af mig selv – hvilket har resulteret ikke kun i ryg- og skuldersmerter, men også i en adfærd, hvor jeg ikke har prioriteret mig selv.”
Kandidatstuderende
“Gennem forløbet har jeg lært meget om mig selv, og jeg er bestemt blevet meget bedre til at se andre og nye muligheder i stedet for dét, jeg er blevet opdraget med, nemlig at det er ”enten/eller” og ”op på hesten igen”
Kontorassistent
“I sommers blev jeg ramt af angst som måske opstod på grund af en stresset periode med 50-60 timers arbejdsuge fra oktober 2020 og frem til min ferie i juli 2021, arbejdet var både på mit civile job, men i høj grad også i mit virke som frivillig leder”
Leder
ACT er en metode indenfor kognitiv adfærdsteori som blev udviklet i midten af 1980’erne af Steven C. Hayes, Professor of Psychology. Den er grundlagt på videnskabsfilosofien, Functional Contextualism og Relational Frame Theory og blev senere yderligere udviklet af ACT-medstifterne Kirk Strosahl og Kelly Wilson.
Mere end 3.000 offentliggjorte undersøgelser, herunder over 600 randomiserede kontrollerede forsøg, dokumenterer ACT’s effektivitet i behandlingen af en bred vifte af kliniske problemer, lige fra PTSD, depression og angst til skam og kroniske smerter.
Engelsk citat af Benjamin Schoendorff:
”Over twenty years of international ACT research suggests that psychological flexibility is key to mental health and optimal living. Whereas earlier approaches have focused on how to effectively reduce inner obstacles – unwanted thoughts, feelings, or sensations – ACT seeks to promote valued action even in the face of such obstacles.”
Benjamin Schoendorff, MA, MSc, MPs
P-ACT kurset varer i alt 18 timer fordelt på 6 aftener af 3 timers varighed.
Kursusdatoer
Alle dage kl. 18:30 – 21:30
*Inden kursusstart vil der blive afholdt en individuel samtale med hver enkelt deltager.
Kurset kan også bookes på +45 226 79045
Hele mit liv har jeg været optaget af at være perfektionistisk og behage andre mennesker – på bekostning af mig selv – hvilket har resulteret ikke kun i ryg- og skuldersmerter, men også i en adfærd, hvor jeg ikke har prioriteret mig selv.
Igennem mit forløb har jeg ikke blot modtaget fysiske øvelser og behandlinger, men også gennem arbejdet med ACT fået værdifulde redskaber til at håndtere mine nuværende kognitive strategier, der har været en del af min ikke-selvprioriterede adfærd.
Dette arbejde har muliggjort skabelsen af nye strategier, der har haft fokus på mig selv. ACT har hjulpet mig i at anerkende, acceptere, og håndtere de følelser, tanker og handlinger, som jeg normalt ville afskærme. En proces, hvor jeg har opnået forståelse for, at disse påvirker de fysiske udfordringer, jeg oplever.
Arbejdet med ACT har også hjulpet mig med at identificere værdier, der har betydning for mig – værdier, som tilfører livskvalitet og som jeg ønsker at navigere mit liv efter.
Mit forløb har uden tvivl været en af de bedste investeringer i mit liv.
Camilla Bach Nielsen
Kandidatstuderende
Gennem forløbet har jeg lært meget om mig selv, og jeg er bestemt blevet meget bedre til at se andre og nye muligheder i stedet for dét, jeg er blevet opdraget med, nemlig at det er ”enten/eller” og ”op på hesten igen”. Winnie er trængt igennem mit panserskjold, som jeg har haft på hele livet. Hun har præsenteret mig for værktøjer, som jeg bruger i mit liv nu.
Det er en stor mundfuld for mig f.eks. at vise sårbarhed, fordi dét at vise sårbarhed i mine øjne har været ”taberagtigt”. Nu har jeg forstået og lært, at det faktisk er ok at blive rørt, ked af det og række ud efter hjælp, når jeg har brug for det.
Winnie har sået mange gode ”frø”, som nu spirer og vokser i mig. Med Winnie´s hjælp har jeg fået en masse værktøjer, som har sat gang i min selvudvikling, og dén har jeg virkelig haft brug for at tage hul på og arbejde med.
Mona
Kontorassistent
I sommers blev jeg ramt af angst som måske opstod på grund af en stresset periode med 50-60 timers arbejdsuge fra oktober 2020 og frem til min ferie i juli 2021, arbejdet var både på mit civile job, men i høj grad som frivillig leder
og i forbindelse med min sommerferie røg jeg i et sort hul og måtte have professionel hjælp for at komme op igen og her blev Winnie’s metoder en meget vigtig del af min vej op af hullet og tilbage på job.
Det gjorde stort indtryk på mig, at behandlingen skete i det tempo som jeg kunne være med til og at Winnie gjorde meget ud af, at vi var sammen om det samt at hvis jeg havde brug for timeout eller ville afbryde en behandling, så var det helt ok
Og det gav stor tryghed og ro og var helt klart medvirkende til at jeg er kommet op af hullet og er tilbage på fuld tid på mit civile job, jeg har valgt at involvere mig lidt mindre som frivillig leder indtil videre og jeg kommer ikke til at arbejde så mange timer
Igen, det har jeg lovet mig selv og familien. Og har nu også gennem behandlingen hos Winnie fået en masse værktøjer som kan hjælpe hvis jeg begynder at føle mig stresset eller bare ønsker lidt time out efter en arbejdsdag.
Jeg kan klart anbefale Winnie og hendes metoder til folk der har angst eller er/har været stresset.
Gert
Leder