Holdtræning hos Fysioterapeuterne Østerbro forestås altid af en autoriseret fysioterapeut, og træningen vil altid tage udgangspunkt i den enkelte deltager og hensyn til dig og dine behov.
Efterfødselsyoga hos Fysioterapeuterne Østerbro har fokus på at støtte din krop og dit moderskab. Din krop har undergået store forandringer og belastning, både fysisk og mentalt, og dette hold giver dig mulighed for at møde dig selv og din krop på en nænsom måde.
Holdet sigter efter at skabe bro mellem gravid/fødsel/mor og tidligere eller ønsket sport, hvad end det er yoga, fitness, crossfit, løb eller andet. Klassen vil derfor indeholde undersøgelse af egen bækkenbundsfunktion, funktionelle øvelser for bækkenbund og kernestabilitet, vejrtrækningsøvelser og blide stræk for fascielle forbindelser, for at understøtte den styrke, stabilitet og smidighed som du har brug for i dit hverdagsliv.
Der er også plads til dig, der oplever udfordringer med rectus diastase (delte mavemuskler), nedsat bækkenbundsfunktion (inkl. inkontinens) og lidelser relateret til dette.
Vi anbefaler, at du på forhånd har været til fysioterapeutisk vurdering og undersøgelse inden deltagelse på holdet. Det gør vi for at kunne tilpasse træningen mere målrettet dig, dine behov og hensyn. Det er dog ikke et krav og kan også bookes under forløbet.
Vores lokaler ligger på en stille gade på Østerbro med masser af plads til at stille din barnevogn. Fra klassens lokaler kan du holde øje med dit barn, da vi ligger i en lys kælder med vinduer ud til gaden.
Vi har alt udstyr, men du er selvfølgelig velkommen til at medbringe dit eget.
Tirsdag kl. 10.00
Varighed: 1 time 15 min.
Sprog: Dansk/Engelsk
Underviser: Josephine Wedum Withagen, Fysioterapeut og yogalærer
Reviews
There are no reviews yet.